Intet nyt er godt nyt !

Eller: mon vi er kommet videre siden Portugal ?

Tiden flyver afsted, og vi har så travlt med at opleve og sejle at der ikke bliver prioriteret meget tid foran en computerskærm.

Vi er kommet til Kap Verde og dermed ud af Europa vilket har den ekstra konsekvens at vi ikke længere har mobilt data net¹.

Men nu skal det være, så her får du en kondenseret beretning af vores færden siden Portugal.

Langs Portugals kyst var der stadig fare for at møde de spækhuggere som har lært sig at bide sejlbådes ror i stykker for sjov. Så vi sejlede kun om dagen, korte sejladser og meget af det foregik for motor, da der samtidig var ret svag vind.

Vi besøgte blandt andet Leixões, en havn lige nord for Porto, som har en kæme fiskebådsflåde, cruise-skibs terminal, containerterminal og en lille marina. Derfra kunne vi med sporvognen besøge Porto, som er virkelig smuk men også stopfyldt med turister.

Vi lå der omkring 10 dage mens blæsten susede ude på Atlanten og genererede kæmpestore dønninger. Smukt at se på men ikke noget vi havde lyst til at sejle ud i.

Men blæsten blæste over og vi tog videre til Aveiro som en kontrast til storby og ballade var et meget lille samfund hvor vi lå for anker i en diset rolig bugt. Siden tog vi til Figuera da Foz hvorfira vi besluttede at næste stop var Porto Santo, en ø i Madeira ø-gruppen.

Vi kunne sagtens have brugt meget mere tid på Portugal, der er virkelig dejligt, lidt tågen en gang imellem, men venligt, smukt og med god mad og vin (og en helt speciel lækker appelsinsodavand som blev en favorit).

Når man venter på et godt vejr-vindue er der stor risiko for at være for optimistisk fordi man virkelig bare gerne vil afsted. Turen til Porto Santo er cirka 4 døgn og vi vll gerne både have nok men ikke for meget vind i den rigtige retning og med ikke for store dønninger. Det lyder måse lidt kræsent, men det er jo en familietur og ikke en ekstremsport udfordring vi er på.

Men endelig d. 13. september synes vi vejret så godt ud. Planen var at sejlestik vest de første 40-50 sømil for at komme hurtigst muligt ud til 1000 m dybt vand. Teorien er at spækhuggerne holder sig inde på lavere vand og vi ville gerne hurtigst muligt væk fra dem.

Søen var urolig med store dønninger fra flere forskellige retninger og vi havde et hårdt første døgn. De næste 3 bød på afvekslende vejr. Alt fra ingen vind til 12-13 m/s. Undervejs skete blandt andet følgende:

• fangede 2 fisk
• rev en flænge i gennakeren
• knækkede bådshagen

Vi ankom tidligt om morgenen til Porto Santo og fik meget heldigt lov til at ligge uden på en venlig hollandsk båd. Det var godt for så kunne vi have en ledning i land, vi havde nemlig fundet ud af at vores batterisystem ikke var helt i top og vi gik i gang med at undersøge muligheden for at købe andre batterier. Det viste sig at have været meget nemmere og billigere hvis vi havde gjort det på fastlandet og ikke skulle have det transporteret ud til nogle øer i Atlanterhavet.

Vi nåede at ligge på Porto Santo i 16 dage. Der er helt fantastisk og det burde måske dedikeres sit eget blog-indlæg, men kort fortalt: 8 km hvid sandstrand, smukke vandreture i bjergene, venlig lokalbefolkning og et skønt langturssejlermiljø med sin egen WhatsApp gruppe hvor man kan sælge og købe grej, invitere til fælles vandreture, informere om arrangementer med mere. Samtidig ramte vi ind i en DJ-aften på strandbaren, Columbus-festival og åben militær flyvestation og Porto Santo kommer til at fremstå som et af højdepunkterne indtil videre.

Jeg bør nok lige nævne at Bjørn vandt en flyvetur med et top-moderne transportfly (Embraer C390) og fik hele familien med. Det var virkelig en vild oplevelse.

Vi endte med at beslutte at springe selve Madeira over da vi havde en aftale på Tenerife vi ikke ville misse. Men selvom man jo ikke ved hvad man går glip af, så er vi glade for at have oplevet Porto Santo.

Turen til Tenerife skulle tage lidt under 2 døgn og igen fik vejr-optimismen os ud i en ordentlig rulletur. Der var god vind, så det gik stærkt, men det blev ikke den ”fløde”-sejlads vi havde sat besætningen i udsigt. Til gengæld fangede vi en ordentlig stor guldmakrel på ca 120 cm². Det højner altid stemningen med sådan en fangst.

Vi startede Tenerife med 5 dage i Santa Cruz de Tenerife hvor vi virkelig fik udnyttet tiden med praktisk bådarbejde kombineret med sightseeing. Vigtigt var at den marinebutik vi helt tilfældigt havde valgt på distancen fra Porto Santo viste sig at være top professionel og leverede det bestilte batteribanks-udstyr før tidsplanen.

10. oktober gik det mod Radazul, 6 sømil længere syd, hvor vi skulle mødes med gode venner. Radazul er i sig selv ikke specielt spændende, men der var noget virkelig skønt snorkle- og badevand og en god afslappet stemning og vi havde en utrolig dejlig tid sammen som står for os som et helt specielt højdepunkt.

Senere drog vi lidt længere syd, til Amarilla tættere på Las Americas hvor vi havde en aftale med mormor. Las Americas er en liga for sig hvad angår turisme og det var også et af de steder hvor der var forståelige demonstrationer mod masseturismen, men tiden med mormor var dejlig.

Efter en måneds tid på Tenerife begyndte vi at føle at vi måtte rykke os, så der ikke ”gror mos i r#¤en” som besætningen kalder det. Vi rykkede til La Gomera som har et vanvittigt smukt landskab og en dejlig afslappet stemning med langt mindre fokus på turisme end på Tenerife. Dér fejrede vi Sofus 13 års fødselsdag – så kan man tale om at tiden går.

Vi havde også ønsket at se El Hierro, den vestligste ø på Kanarieøerne, som ikke er så besøgt af hverken turister eller sejlere. Den er i medierne kendt for at være ankomstpunkt for 2-3 migrantbåde med 100-300 mennesker pr dag. Vi lå på nord-delen af åen og så ikke noget til det, men øens størrelse taget i betragtning er det vildt at tænke på og det gav nogle gode drøftelser ombord om vores priviligerede liv.

Men på trods af den lidt triste baggrundshistorie var El Hierro et meget spændende og skønt sted som også kunne fortjene sit eget blog-indlæg. Vi havde troet vi skulle ligge på El Hierro i +2 uger fordi vinde mod Kap Verde var alt for svag at sejle i. Flere gange advarede vejrudsigten om at der var mere end 4 døgns motorsejlads ud af 6-7 døgn. Det har vi slet ikke diesel nok med til og vi vil helst heller ikke køre så meget for motor og da El Hierro samtidig havde vundet vores hjerte med sin rå natur og udkants-prægede stemning var det ikke noget problem at se os blive der længe.

Men pludselig var der en vejrudsigt hvor vi, hvis vi var optimistiske den modsatte vej og ønskede mere vind end i vejrudsigten, så ud til at kunne få en rigtig god tur.

Heldigvis var vi klar og havde haft en hel dag med en lejet bil hvor vi kørte øen tynd, så: afsted med os.

Det viste sig at være en god beslutning og vi havde knap 6 døgn med

• 5 døgns skøn, rolig sejlads i relativt små dønninger så vi kunne sejle med gennaker i ned til 3 m/s fordi vandet var så roligt.
• 4 gode guldmakreller på krogene, fanget 2 af gangen da vi ofte har 2 kroge efter båden.
• En smule motor-sejlads
• Afslutningsvis et lille døgns god vind med 8-10 m/s og lidt større dønninger

Vi ankom til Sal, den nordvestligste ø på Kap Verde, om morgenen d. 25.november i mørke og kastede anker et sted vi synes så godt ud. Så sad vi i cockpittet og så solen stå op over en ny verdensdel vi var sejlet til.

1. I praksis kan vi bruge vores mobile data, men det koster 89,99 kr./MB ↩︎
2. Vi fik desværre ikke vejet den, så vægten kan vi bare overdrive som vi vil – men den var i hvert fald stor ↩︎