Indonesien

Vi besøger Indonesien, det fjerdestørste land i verden målt på indbyggere. Omkring 285 millioner mennesker er fordelt på 1,9 millioner kvadratkilometer.

Indonesien har haft en vild historie blandt andet som koloni under Holland i knap 350 år, besættelse af Japan under 2. verdenskrig, en blodig selvstændighedskrig og et forfærdeligt diktatur under Suharto som først sluttede i 1998. Så det er et ungt demokrati som stadig kæmper med korruption og nepotisme.

Vi mærker dog intet til det og oplever en gæstfrihed og venlighed men også stor interesse blandt befolkningen som er overvældende. Nå vi går i land er der maksimalt sanseindtryk. Der bliver vinket og hilst og dyttet og der er larm, lugt og også virkelig varmt.

Turen fra Kupang til Komodo-øerne er første etape. Vi har en måneds tid til at opleve Indonesien inden vi skal videre nordover mod Malaysia og Thailand for at holde planen. Desuden ser det ud til at vejret også bliver dårligere i december måned med mere ustadigt vejr hvilket betyder regn og torden og byger med vind (som af en eller anden grund er mest modvind)

Indonesien er kendt for ellers at have meget lidt vind og alle vi har mødt har talt om hvor meget diesel de har brændt af mens de har sejlet rundt der. Det mærker vi også og vi må bruge motor langt mere end vi nogensinde har gjort før.

Derfor er en del af planlægningen også at finde steder vi kan tanke diesel.

Først tager vi dog et par dage for anker ved Rinca, en af Komodo-øerne. Her er der næsten ingen andre både og her er vanvittigt naturskønt. Vi ser også et par af de kendte Komodovaraner – heldigvis på behørig afstand – og lidt vilde grise og aber. Stor kontrast til det hektiske liv i Kupang.

Et smut forbi byen Labuan Bajo på øen Flores som er et centrum for bådture med hundredevis af turbåde for anker i bugten. Byen er en lang gade med butikker og steder hvor turisten kan få sin kaffe og is. Men så har den en parallelgade med smalle stræder og mere beskedne huse hvor vi igen bliver hilst på og råbt kærligt af. Her er tydelig mere muslimsk indflydelse end i Kupang hvor majoriteten var kristne katolikker og her er fuld knald på farver og indtryk. Vi er her kun en halv dag men når at fylde 10 dunke diesel, spise is, købe ind og køre frem og tilbage i gummibåden et par gange. Tilbage i båden igen puster vi ud og læner os lidt tilbage.

Der er en front med hård modvind i vejrudsigten de næste par dage, så vi sejler ind i den store beskyttede bugt i Sumbawa hvor vi booker en snorkletur med hvalhajer. Det er en stor oplevelse at være i vandet sammen med de store dyr. Hvalhajen er den største fisk og normalt 10-12 m lang. Men hele turen med Phonky og hans kolleger i den store traditionelle træbåd klokken 4 om morgenen giver os mulighed for at høre lidt om livet her.

Landsbyen er delvist bygget på pæle ude i vandet. Der er et beskedent hotel og ellers er der en lang gade med små boder der sælger de samme instantnudler, pop-ice og kaffe. Alle steder hænger rækkerne af poser med forskellige pulvere der blandes op i varmt eller koldt vand. Meget farverigt og utrolig meget skrald. Man kan dog ikke købe diesel her, og tanken i næste by er løbet tør siger rygterne. Der er vist en butik der sælger noget diesel som de har stående i store plastic-beholdere. Vi springer over og venter til næste by.

På den sydlige del af Borneo ligger Kumai hvor man kan komme på bådtur ind i junglen og se orangutanger. Det er næsten ikke en omvej i forhold til den vej vi skal. Vi sejler dog først til Bawean, hvor vi tror man måske kan tanke diesel. Det er et stop på vejen nordover mod Malaysia

I Indonesien findes der 3 kvaliteter diesel og vi vil helst have den bedste. Sejlerhistorierne om motorproblemer på grund af dårlig diesel er mange, men i de afsidesliggende egne er der kun den dårligste kvalitet tilgængelig på tankstationen. I Bawean skal man vide hvor man skal gå hen, men en fyr på havnen er meget insisterende på at hjælpe os og vi får købt 40 liter af den mere tvivlsomme kvalitet så burde vi have nok til at komme til Kumai selvom vi skulle køre motor hele vejen.

Vi har nemlig haft en god dialog med en af udbyderne af båd-ture i Kumai. Sister Tour som køres af de to søstre Nina og Rini. De svarer hurtigt og giver en god pris på en 3 dages eksklusiv tur med fuld forplejning af egen kok og flere ture til orangutang camps. Det kan vi simpelthen ikke sejle forbi, så vi tager mod Kumai. Det er en lidt blandet tur hvor vi har alt fra ingen vind over en fin vind hvor vi lige kan ramme indsejlingen til Kumai floden til decideret møg-modvind med regn og torden og trælse bølger. Men da vi sejler op ad floden og kommer i læ for bølgerne sætter ”sailors amnesia” ind øjeblikkeligt og vi begynder at glæde os til flodturen.

I Kumai ligger man for anker i floden ud for byen og som i de andre byer vi har besøgt hører man moskeernes kald til bøn i løbet af dagen og også tidligt om morgenen (sent på natten kan man også kalde det). Men her er det som om de kæmper om dominansen i lydbilledet og i tidens løb har opgraderet deres højttalere i et evigt kapløb.

Rini kommer ud til os sammen med den mand som skal passe på vores båd mens vi er væk. Egentlig er vi ikke bekymrede her i Indonesien, her virker sikkert og vi har ikke hørt om tyverier eller den slags problemer, men det er en del af den turpakke vi har købt. Vi aftaler de sidste ting og afleverer 30 kg vasketøj til hende, de har nemlig også vaske-service. Det er normalt mange steder vi har været at man afleverer sit vasketøj og får det tilbage vasket, tørret og foldet. Luksus følelse, men også lidt specielt når man er vant til at gøre det hele selv.

Dagen efter bliver vi hentet kl 8 om morgenen i speedbåd og sejlet hen til den ‘kelotok’ der skal være vores de næste 3 dage.

Det er en uforglemmelig tur. Fantastisk naturoplevelse hvor vi ser orangutang, næseaber og makak-aber. Vi er også på en natte-tur i skoven hvor vi blandt andet ser en ”green viper” oppe i et træ.

Og så er det bare helt vidunderligt afslappende at nogen sejler båden for os, laver mad og vasker op og bare gør alt for at vi får nogle gode dage. Vores guide er også fantastisk. Han ved en masse om naturen og dyrene, taler et godt engelsk og er også med på at diskutere lidt samfund og politik.

Om natten sover vi på øverste dæk i fri luft under myggenet og vågner om morgenen til skovens lyde. Det er lidt vemodigt at forlade båden efter 3 dage.

Vi beslutter at checke ud af Indonesien her i Kumai. Planen er at sejle til Johor Bahru i Malaysia. Det er lige ved siden af Singapore som vi så vil besøge med bus og tog.Der er ca 600 sømil, men hvis vi får brug for at gå ind et sted på vejen i Indonesien for enten at tage en slapper for anker eller tanke diesel burde det ikke være et problem. Vejrudsigten ligner motorsejlads hele vejen. Det er tæt på grænsen for hvad vi kan selvom vi har mere diesel med i dunke end nogensinde før. Og så ser det ud til at der er modstrøm vekslende mellem svag strøm og op til 1,5 knob. Det er ikke godt for brændstof-økonomien, men vi har et par muligheder hvis det skulle vise sig at være nødvendigt.

Heldigvis får vi en del tid med vind man kan sejle i og undervejs bliver det også december så der bliver pyntet op. Og efter 4 dage krydser vi den fire-dobbelte trafiksepareringszone ud for Singapore og kan sejle ind til Puteri Marina i Johor Bahru, Malaysia.

Både Singapores og Johors skyline er vildt overvældende efter at have sejlet forbi indonesiske fiskerbyer med lave huse på pæle og lange strækninger uden civilisation den sidste måned.

Indonesien har været helt fantastisk at opleve. Vi er blevet bombarderet med sanseindtryk og det har været en intens tid.

Byerne har vi generelt oplevet som støvede, beskidte og nedslidte men det er absolut de sødeste folk vi har mødt på turen. De smiler og hilser og vil gerne have taget billeder med os. Men der er ingen der beder os om noget. De har alle budt os ”Welcome to my country” og været meget opmærksomme på at vi skulle have en god oplevelse og det har vi virkelig også haft.

Vi har forsøgt at tage lidt billeder, men for det meste har vi bare åbnet øjne, ører, næse og sind og absorberet så meget som muligt.