Balladen om Rainbows vindror

På langtur drog vi ud for sejl
For rundt om jorden vi ville.
Vi fyldte båden op med gejl –
det hele sku’ bare spille.

Kun usle typer styrer selv,
vi købte derfor et vindror.
Vi tænkte, at ”det virker vel!” –
men ikke alt går, som man tror.

Der var ik’ meget tid til test,
vi valgte et Aries igen.
På Sinus var det en arbejdshest,
en stabil og trofast ven.

Vi prøver og prøver det første år,
skiller ad, fikser og smører.
Vi river os i vores hår –
frustrationerne bliver større og større.

Over Atlanten vi prøver igen,
men håndstyrer det meste af tiden.
Virkelig hårdt, vi savner vor ven –
må finde en løsning før eller siden.

”Vi sejler ikke den lange tur,”
det var vi enige om,
”uden at have et vindror der dur!”
Tog alli’vel afsted, da dagen kom.

På vej til Galapagos så vi det klart –
der måtte ske noget helt, helt andet.
Vores placering var mindre smart,
herude midt på vandet.

Vi hører fra andre, at Hydrovane dur,
så det må vi se at skaffe.
Men hvor får vi fat på det, midt på vor tur?
Vi leder og drikker mere kaffe.

Et nyt kan købes, det tager dog tid,
og så er det også en dyr sag.
Men pludselig – hvor heldigt – får vi en besked:
Nogen har set vores opslag.

En franskmand skal sælge sin båd og sit grej,
men er lige sejlet afsted
fra Marquesas, som ellers er på vores vej.
Vi venter spændt på besked.

Det lykkes at få det med fragtbåden hen,
da vi ankommer efter tre uger.
Så skal der bores i båden igen –
orv, hvor vi håber, det dur!

På Marquesas finder man sjældent ro
på en ankerplads uden bølger.
Vi sejler til en, der er rimelig god,
og to dages knokling følger.

Så er det klart, nu sidder det dér
på hækken af Rainbow, helt lige.
Vi håber på ikke at håndstyre mer’,
men det er for tidligt at sige.

De første sejladser tegner vildt godt –
nu har vi hænderne frie.
Det virker som om, og begynder så småt,
at ligne succes uden lige.

Moralen er klar, og den kommer så her –
der bør stå i sejlerens bibel:
En Phantom med Aries monteret er
simpelthen ik’ kompatibel.