Panama-kanalen

Endnu en milepæl

Vi er sejlet gennem Panama Kanalen og ligger nu for anker ved Panama City. Nu ligger hele Stillehavet foran os og venter.

Man må siger at den nye amerikanske præsident har fået sat fokus på Panama Kanalen. Vi har mødt flere amerikanere som på en eller anden måde godt kan se at det faktisk er rimeligt at USA skal have kanalen tilbage – de solgte den jo for 1 dollar ! Men historien er selvfølgelig lidt mere kompleks og ingen nævner at USA måske ikke var helt uskyldige i det løsrivelses-oprør der opstod i i Colombia og resulterede i dannelsen af Panama. Det gav USA mulighed for at lave en aftale med den nye republik Panama om at lave kanalen og eje den og et 8 km bredt område på hver side. En aftale som kun blev underskrevet af den ene part: USA. Så måske gav det fin mening at det blev overdraget til Panama igen som siden har investeret en del i at vedligeholde og ikke mindst udbygge kanalen så den nu kan tage endnu større skibe. Når vi spørger panamanerne hvad de tænker om det griner de lidt og mener at den amerikanske præsident er ‘loco’ og undrer sig over hvem der dog har stemt på ham. De er ikke rigtigt bekymrede virker det til.

For et par måneder siden startede vores seriøse forberedelser til kanalen. De fleste bruger en lokal agent selvom man i princippet sagtens kan gøre det hele selv, men vi valgte en agent som andre danske både havde brugt året før.

Efter den indledende dialog med agent Stanley skulle vi betale første rate og vi måtte derfor tage et seriøst familiemøde for at være enige om at vi skulle om i Stillehavet og ikke blive på Atlantersiden. Det blev enstemmigt vedtaget og forberedelserne fortsatte.

Stanley skulle have en masse oplysninger om os og vores båd og pludselig var vi ‘pre-approved’ og skulle bare møde op ‘et par dage’ før vi ville igenne kanalen.

Turen til Colon hvor kanal-turen starter blev en udfordring på grund af vejret, men det må I høre om en anden gang.

Vi ankommer til Shelter Bay d. 20. februar og havnemesteren ringer straks til Stanley og siger at “Rainbow is here” ! “When do you want to transit?” er hans første spørgsmål og da vi lige har et par ting vi gerne vil ordne og vi igen venter på en pakke svarer vi “27. februar”

Shelter Bay Marina ligger i et gammelt amerikansk militærområde i den store beskyttede “Bahia Limon” hvor der er travl trafik af fragtskibe, cruiseskibe, motor og sejlbåde der alle skal eller har været igennem kanalen. Der er et aktivt sejlermiljø og det virker til at mange bliver længe.

Marinaen har vagter og man bevæger sig i en helt anden verden hvor det hele går ud på vedligehold af både og forberedelse til kanalen. Der er også en pool så man kan bade lidt, der er nemlig krokodiller i vandet så de fraråder at man bader i havnen ! Naturen ligger også lige udenfor porten og da vi går en kort tur ser vi både aber og lemurer.

Næste dag tager vi marinaens minibus ind til et indkøbscenter. På vejen kører vi over en bro og kan se de første sluser som vi snart skal igennem. Stor er skuffelsenn derfor da vi får besked fra Stanley om at vi er skeduleret til 5. marts. “Det var ikke helt hvad vi havde forventet, kan det mon rykkes lidt fremad ?” spørger vi, og næste morgen vågner vi til lyden af at han smider 6 store fendere og 4 lange kraftige fortøjninger ombord. Vi panikker lidt og spørger “Today ?”, men han griner bare og sider at vi får et par dages varsel og han vil se om vi kan presses ind mandag eller tirsdag.

Så får vi travlt. Nikolaj skal servicere motoren og skille vindroret ad og forhåbentlig få det til at glide bedre. Jeg skal lige sy en gennaker-sok (system til at gøre det nemmere at håndtere gennakeren. Det er i princippet et 15 m langt stof-rør med lidt ekstra).

Det bliver et par travle dage hvor drengene også når at blive grundigt introduceret til Dungeons & Dragons af en super game master sammen med en gruppe af børn fra andre både.

Men vi når det hele inklusive en gigantisk indkøbstur OG vi er heldige at vi kan hente pakken mandag inde i Colon. Perfekt timing, for vi har fået tid til kanalen tirsdag eftermiddag.

For at komme gennem kanalen skal man opfylde visse krav, blandt andet skal der være 4 holdbare fortøjningsklamper (2 i stævnen og 2 agter), man skal kunne sejle mindst 5 knob for motor (og kunne gøre det i lang tid nok til at sejle igennem og vente). Derudover skal der være en kaptajn og 4 voksne ‘line-handlers’, så vi manglede 3 crew. Da vi først sent vidste hvornår vi skulle afsted var det svært at finde nogen. Der er ellers tradition for at man hjælper hinanden blandt andet for at få erfaring til sin egen tur. Men vi ville gerne have noge med der havde lidt erfaring. Det er der mange meninger om men vi forholdt os til at Stanley sagde at det var bedst at have mindst 2 erfarne med. Så vi hyrede 2 gennem ham og tog Simone med som den sidste. Hun havde sejler-erfaring, var endt uden båd i Panama og ville gerne gennem kanalen.

Kl. 16 sejler vi ud i Bahia Limon og venter på lodsbåden som kommer med vores advisor stillet til rådighed fra kanalens side for at sikre sikkerheden undervejs. Der er krav om skygge, flaskevand og 3 måltider til advisor så jeg havde kogt en ordentlig omgang chicken curry så alle kunne få et godt måltid mad.

Advisor Kirsty kommer ombord ved en smidig operation hvor den store grumme lodsbåd sejler helt tæt på, men uden at røre, så hun kan hoppe over, Hun er vildt flink og kompetent og tager os igennem processen og giver gode råd og anvisninger. Der er tid til at spise inden første sluse, siger hun, og tilføjer at hun ikke har fået frokost og er godt sulten.

På vej mod slusen går vores 2 prof line handlers i gang med at forberede. Det er tydeligt at de er erfarne og ved hvad der skal gøres hvornår. De store jordbær-fendere skal placeres rigtigt og de lange grove fortøjninger lægges klar til slusen.

Vi kommer ind i første sluse af 3 da det er blevet mørkt. Vi skal ligge bag et fragtskib, “Tassos” , der fylder det hele i bredden. Vi er eneste sejlskib idag og skal derfor ligge midt i slusen.

Først sejler vi nærmest bagbord side af slusen og kanalens line-handlers kaster to tynde liner med en abehånd ned til os. Dem binder vi hurtigt fast i vores fortjnings-øjer. Så over mod styrbord side og endnu et sæt liner og vi har kontakt med alle fire fortøjninger. Man skal passe på for rygterne vil vide at abehænderne kan smadre både ruder, solpaneler og hovedskaller.

Kanalens line-handlers følger med os videre ind i slusen indtil vi er på rette plads. På tegn fra advisor sender vi vores fortøjninger afsted så de kan hale dem ind og sætte dem fast på slusens store pullerter. Vi totter op og sætter fast på båden og så ligger vi hvor vi skal.

Sluseportene bag os lukker – farvel til Atlanten – og slusekammeret bliver fyldt op med vand. Undervejs skal fortøjningerne strammes op efterhånden som vi hæver os i aluse-kammeret. Det er vigtigt at man er opmærksom og følger med så vi hele tiden ligger rigtigt.

Porten til næste sluse åbner og Tassos bevæger sig fremad. Den bliver styret af 4-6 lokomotiver på land der kører på skinner langs slusen, men bruger også sin egen motor og skaber en del turbulens i sluse-kammeret. Vi får sendt vores fortøjniner tilbage, dog stadig med den tynde line i land så linhandlers kan følge os hen i næste kammer. De hiver fortøjningerne i land igen på advisors signal og det hele gentager sig 2 gange indtil vi er oppe på højde med Gatun-søen.

Det er helt mørkt nu og vi bliver guidet hen til en mooring hvor vi skal overnatte. I morgen ved 8-tiden kommer en ny advisor så vi tager afsked med Kirsty. Vi får os en anker-øl og en snak. Kun den ene line-handler taler engelsk men begge er rare og omgængelige og insisterer på at sover i cockpittet.

Næste morgen ser vi så Gatun-søen. Det er en kæmpestor kunstig sø som ville have potentiale til virkelig meget sejlsport, men den er stramt reguleret, så der er ikke så meget andet liv end trafikken gennem kanalen.

Advisor for idag hedder Alex og sidder til dagligt og skedulerer for kanalen, så han har godt styr på hvordan det fungerer når han skal finde en passende plan for dagens sluser. Der er kun cirka 25 sømil til første sluse og undervejs sætter vi farten både op og ned og ligger også en times tid ved en mooring for at time det med sluserne og de store skibe. Der er mange fragtskibe undervejs begge veje, men kun en enkelt sejlbåd som går nordpå.

Vi sejler helt tæt på Panamas natur og har en rolig og begivenhedsløs men spændende tur igennem.

Ved 16-tiden når vi den første sluse. Denne gang skal vi igen ligge som eneste sejlskib, men nu forrest i slusen foran et fragtskib som viser sig at være Tassos igen. Nu skal vi sluses 3 gange ned. I princippet er det samme operation som i går, men denne gang skal vi slække ude på fortøjningslinerne efterhånden som vi bliver sænket ned og dermed undgå at båden hænger i fortøjningerne. Der er lidt mere turbulens i dag og vi kan også mærke vinden presser på båden selvom der kun er 5 m/s så vi kan fornemme at det nogen gange i stærkere vind og med fragtskibe der ikke er flinke til at starte motoren stille op kan være en udfordring for os små-skibe.

Men det går rigtig fint for os, og ved 17-tiden ligger vi i den sidste sluse og kan se portene åbne sig ud til Stillehavet.

Der er stadig et lille stykke ud til den ankerplads vi har udset os for natten, imorgen må vi så beslutte hvad vi gør videre. Undervejs siger vi farvel til Alex som bliver hentet af lodsbåen og de to line-handlers som bliver hentet af en lille panga (fiskejolle på lokal-slang).

Nu er det mørkt igen og magisk.

Mens vi var undervejs og i sluserne tænkte vi ikke så meget over det, men det er kæmpestort at være her. Vi er sejlet gennem Panama og er nu omme på Stillehavs-siden. Nu venter nye oplevelser i et nyt hav.

Der blev taget virkelig mange billeder undervejs, og vi har ikke haft tid til at gennemgå dem alle endnu. Her er et udvalg som er taget af fotograferne Bjørn og Sofus som blev hyret ind til at dokumentere da alle andre var travlt optaget i sluserne.