Atlanten

I tekst og billeder

Endelig skulle vi afsted. Det var blevet 7. december og det var realistisk at vi kunne sejle de ca 2100 sømil på under 17 døgn og være fremme inden juleaften som besætningen ønskede det.

Vi har udvalgt et billede per dag for at beskrive turen bedre. Se dem her og læs videre nedenfor.

Omkring kl 11 blev vi sendt afsted på ordentlig vis fra marinaen i Mindelo med horn og grydelåg og en portion nybagte boller fra det gode skib Icenic.

Der var mange både der tog afsted den dag (det er altid meget rart at vide at man ikke er den eneste der har tolket vejrudsigten som god) men allerede ved midnat havde vi hverken visuel eller AIS kontakt med nogen andre.

Den første dag var mildest talt udfordrende mentalt. Først skulle vi rebe ekstra ned da vinden steg til 16 m/s. Så forsvandt vinden helt da vi var røget ind i vindlæ af øen Sao Antao. Desværre var der ikke også bølgelæ så vi fik en ordentlig tur i vaskemaskinen for motor. Efter nogle timer fik vi heldigvis vind igen. Det hele stabiliserede sig og vi kunne begynde at se turen i et lidt bedre lys.

Den “normale” Atlanterhavs-tur på denne tid af året er ca 10 m/s vind bagfra, så egentlig er det bare op med sejlene og derudaf. Så nemt går det selvfølgelig ikke, for vinden falder og stiger og skifter retning så man må rebe ind og ud og skifte kurs og sejlføring for at få den bedste og mest behagelige sejlads og for at komme det rigtige sted hen. Vi henter en vejrudsigt en gang om dagen med satellit-modem for at være bedre forberedt på ændringer i vejret og kunne ændre kusr for at undgå vindstille områder, hård vind eller store bølger når det er muligt.

En god dag er egentlig en dag hvor der ikke rigtig sker nget og det bare kører derudaf.

Rainbow sejler virkelig godt og holder en stabil god fart, men alle både er små i Atlantens dønninger så det ruller meget og man skal hele tiden holde fast og tænke over hvor man stiller og lægger sine ting (og kaffe). Heldigvis havde vi alle gode sø-ben og drengene kunne hænge ud nede i kaytten og læse, lege med lego og sågar spille på deres devices uden at blive dårlige.

Nætterne er altid lid5 hårde da man sover for lidt. Vores vagtskema, som skal deles mellem 2, lyder: 20-23-02-05-08. Det betyder at jeg går i seng kl 20 og sover til 23 hvorefter jeg har vagten fra 23 til 02, tilbage i køjen igen til kl 05 og så vagt indtil kl 8. Tit har vi selskab af en af drengene på dele af vagten, det er virkelig hyggeligt.

På en så relativ lang tur har vi fokus på at fejre milepælene, så der blev spist kage ved både 1/3, halvvejs og 2/3, samt jublet ved andre runde tal. At drengene på intet tidspunkt spurgte “er vi der ikke snart?” er virkelig overraskende for det _er_ en lang tur. Men vi er enige om at det var det hele værd da vi d. 22. december kl 02 lokal Tobago-tid kunne sætte os i cockpittet og slappe lidt af efter at have kastet anker i Pirates Bay, Charlotteville.

Vi havde krydset Atlanten i eget skib og skulle nu fejre jul i Caribien.