Hvad bruger vi egentlig tiden på ?

Eller: 2 uger i Porto Santo

Flere har spurgt om vi sejler hele tiden og hvad vi egentlig laver. Det sidste undrer også nogen gange mig.

Først og fremmest så sejler vi ikke hele tiden, ikke engang halvdelen. Vi tager nogle lange ture, fx tog det 4 døgn at komme fra Figuera da Foz i Portugal til Porto Santo ved Madeira. Men nu har vi så ligget her i lidt mere end 2 uger uden sejlads .

Når vi sejler er tiden helt speciel og går både hurtigt og langsomt – det vil jeg fortælle om en anden gang – men når vi “ligger stille” er der masser at gøre. På alle hverdage er der båd-skole med børnene fra ca 9 til 10:30, men udover det skal der næsten altid ordnes noget på båden. Enten er noget gået i stykker, eller der er forbedringer vi vil lave og ikke mindst er der ting der skal laves for at undgå at noget går i stykker.

Men vi skal også se og opleve noget, så her på Porto Santo har vi vekslet mellem arbejdsdage og oplevelsesdage. Den ene dag syede jeg gennakeren, som havde fået en flænge på turen hertil, imens tørrede Nikolaj hele bådens bund af indvendigt for at komme diesel-duften til livs efter et lille spild. Næste dag travede vi op og ned af bjergene for at træne vores sejlerben. Så skulle vindroret ordnes og så var der en strand der skulle besøges. Der skal også købes ind og laves mad og vaskes tøj og den slags man kender fra derhjemme, men det virker som om det alt sammen tager lige lidt længere tid og der skal altid traves rundt med ting og sager og finde ud af hvor man kan købe gas og pludselig er en dag gået.

Så vi når ikke halvdelen af alle de ting vi havde drømt om at sidde med på de lange dage. Vi har bøger med, elektronik der kan laves, garn der kan strikkes, stof der kan syes til fede ting til båden og mange andre små og store projekt-ideer. Det er som om der aldrig er tid nok, og på den måde adskiller sejlerlivet sig ikke fra hverdagen derhjemme.

Porto Santo har været et skønt sted at hænge lidt fast. Her er der mulighed for at lægge båden på land og det giver et miljø hvor mange går rundt og ‘fikser båd’. En nabo-båd var igang med at hive teak-dækket af og vi faldt i snak om vores fælles udfordringer med vores Aries vindror. Sammen fandt vi løsninger og rodede med mekanikken. En anden båd var eksperter i batterier og ladere, det var også givtig information. Det hele bliver bundet sammen af en lokal WhatsApp gruppe hvori man både kan sælge sit båd-udstyr, reklamere for en strand-bars-fest, efterlyse ejeren af en båd som driver for anker, arrangere vandreture og barbecues og meget mere.

Og så kan man ikke komme udenom at her er den mest fantastiske 8 km lange hvide sandstrand med krystalklart blåt vand og en vandtemperatur på ca 23 grader.

Vi var også heldige at være her mens der både var ‘Christoffer Columbus – uge’ og Åbent hus på militærbasen. Førstnævnte er en stor fest, Columbus boede på øen i 1480’erne fordi han blev gift med guvernørens datter. På militærbasen var det også kæmpe fest. Ikke mindst for os fordi vi vandt en tur i et moderne transportfly – Embraer C390 – det var en stor oplevelse.

Men vi skal videre nu. Nogle i besætningen siger at vi gror mos bagi hvis vi ikke snart flytter os. Så vi drager mod Tenerife lige straks. Det er en tur der varer cirka 2 døgn – så bare en lille hurtig sejltur.